NY DANSK VVS GROSIST

Det BEDSTE sted for godt service og gode priser

Dansk Vvs-Center /
http://www.dvcenter.dk/

SØG OG DU SKAL FINDE ;-)

søndag den 14. marts 2010

Hvad er en Varmepumpe ??

Ja som overskriften siger !!


Hvad er en Varme Pumpe ??

En varmepumpe er et apparat der på samme tid giver varme og suger fugt ud ved at trække varmeenergi ud af luften.
En varmepumpe består af to dele: en indedel og en udedel. Indedelen placeres, hvor varmebehovet er størst, det vil typisk sige i stuen, eller køkken/alrum. Udedelen placeres udvendig på huset.
En varmepumpe fungerer populært sagt som et omvendt køleskab. Kompressoren i udedelen indsamler og lagrer den varme, der naturligt findes i luften. Herefter overføres varmen til indedelen, som opvarmer luften i din bolig. Selv om der er frostgrader udenfor findes der stadig varme i udeluften, som varmepumpen kan udnytte.
På varme sommerdage kan man endda også benytte varmepumpen som et effektivt afkølingssystem, idet en varmepumpe også kan anvendes som et aircondition anlæg.
Varmepumper har i dag en effektfaktor over 4, hvilket vil sige, at varmepumpen leverer mere end 4 gange så meget energi, som den forbruger. Installeres der en DC varmepumpe i et elopvarmet hus får man varme for godt fire kroner, hver gang man betaler for en. Derfor er en varmepumpe en virkelig god investering.
I mange sommerhuse vil en varmepumpe kunne klare 100 % af varmebehovet, mens den kan klare op til 90 % af varmebehovet i helårshuse.
Ifølge Teknologisk institut er varmepumper fremtidens opvarmningsform.
En varmepumpe er billig i drift, den er miljøvenlig, og den giver en behagelig varme. Derfor bør alle forbrugere overveje at skifte oliefyret eller elopvarmningen ud med en varmepumpe for at udnytte varmeindholdet i luften og omdanne det til varme i huset.
En ulempe er dog at især de billigste modeller af varmepumper kan være støjende.
Det vurderes, at der i dag er 40.000 varmepumper opstillet i Danmark. Det er dog intet i forhold til Sverige, hvor ti gange så mange har varmepumper.

LÆS MERE PÅ :

http://www.folkecenter.net/default.asp?id=33379

Ingen kommentarer:

Send en kommentar